Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Vaner har vi alle, og den 7. november kan man også få lov til at tale om dem ved månedens samtalesalon på Nivå Bibliotek. Fra vi står op om morgenen og tager en kop kaffe, til vi tjekker Facebook en sidste gang på telefonen, før vi lægger os til at sove om aftenen, er de flestes liv præget af vaner i større eller mindre grad.

Dette er emnet for november måneds samtalesalon, som finder sted på Nivå Bibliotek og Medborgercenter torsdag den 7. november klokken 10-12.

Her vil værterne stille spørgsmål såsom ”Hvad er gode og dårlige vaner?”, ”Hvilke vaner har du arvet?” og ”Hvilke vaner har du givet videre til dine børn?” Deltagerne bliver så sat sammen med en samtalepartner, som man kan tale med om emnet – og ikke mindst lytte til. Man kan med andre ord godt møde op alene til samtalesalonen, for værterne sørger for, at man kommer i snak med andre spændende gæster.

 

Arrangementet den 7. november er den tredje af efterårets samtalesaloner, hvor man den første torsdag i måneden kan komme på Nivå Bibliotek og føre interessante samtaler med nye mennesker. Det koster ikke noget at deltage, og man behøver ikke melde sig til på forhånd. Man møder bare op alene eller sammen med andre iført sit bedste snakketøj, og så sørger bibliotekets værter for resten.

 

Årets sidste samtalesalon kommer til at foregå den 5. december ligeledes på Nivå Bibliotek. Her er temaet endnu ikke besluttet, men det kan man få indflydelse på ved samtalesalonen den 7. november.