Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Fredensborg Jazzklub har siden marts været delvis hjemløse, fordi Fredensborghusenes Restaurant skulle have nye forpagtere. Så fremtiden var lidt usikker. Heldigvis har de nye restauratører sagt ja til at vi kan fortsætte jazzen i den flotte Utzonbebyggelse på Bakkedraget 43 i Fredensborg. Sæsonens første arrangement er med The Spirit of New Orleans.

Det er fredag 18. oktober kl. 19,00.Men som sædvanlig er der mulighed for at spise i restauranten inden jazzen begynder. Restauranten laver en lækker jazzbuffet kl 17,30, og musikken slutter kl. 22,00.

 

Jazzbuffet og musik koster 275,- kr. (deltagelse uden spisning fra kl. 19,00 koster 100,- kr.)

 

Siden jazzklubbens start i 1997 har Fredensborg Boghandel, Jernbanegade 9 A i Fredensborg stået for billetsalget, og det gør de stadig. Mange kan også ringe til boghandleren på 48 48 01 73.

 

 

 

 

THE SPIRIT OF NEW ORLEANS ER KLAR PÅ SCENEN FREDAG 18. OKTOBER KL. 19,00

The Spirit of New Orleans er i dag ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark. Deres stil er unik og swingende og rummer alle de ingredienser der skal til, for at gøre musikken levende.

Orkesterleder Preben Nissen trombone), Stig Nielsen (saxofoner), Carsten Henningsen (banjo), Jan Schiöpffe (trommer) og Kim Holm Nielsen (bas)