Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

I september er det 10 år siden, at Fredensborg Biblioteks håndarbejdscafé startede, og det fejres med et besøg af strikkeguruen Lene Holme Samsøe. Den 24. september klokken 18.30-21.00 kan håndarbejdsinteresserede møde strikkedesigneren og forfatteren Lene Holme Samsøe på Fredensborg Bibliotek.

Arrangementet er en del af fejringen af 10-årsjubilæet for bibliotekets håndarbejdscafé, som altså startede i 2009.

 

Faktisk var det et lignende arrangement med Lene Holme Samsøe, der blev startskuddet til håndarbejdscaféen, som i starten var kendt som strikkecaféen. Deltagerne ved dette arrangement var interesserede i at mødes igen, og dermed var grunden lagt til et fællesskab, som lige siden er vokset og trives i bedste velgående mellem bibliotekets reoler.

 

Ved arrangementet den 24. september vil Lene Holme Samsøe indlede med et foredrag, som tager udgangspunkt i hendes mange strikkebøger. Derefter bliver deltagerne inviteret til at prøvestrikke mønstre fra Lene Holme Samsøes bøger under kyndig vejledning fra forfatteren selv.

 

Billetprisen til arrangementet er 50 kroner – 40 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben – og tilmelding kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.