Efterårets tegneskole, for børn og unge mellem 7 og 12 år, begynder den 17. september på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.. Natur, forvandlinger, landskab og perspektiv er efterårets temaer på tegneskolen, hvor der skal eksperimenteres med tegning og udforske enkelte værker, som siden udstilles netop nu på Louisiana.

Dette efterår vil vi fordybe os i Cobra-kunstnernes fantasifulde univers, Asger Jorns eksperimenter og automattegningsteknik og Birgit Jürgenssens sureelle forvandlinger med mennesker og dyr på papir.

Vi kommer til at arbejde med processer og eksperimenter indenfor tegning med små skitsetegninger til meterhøje stortegninger. Vi skal tegne med kul, blyant, kridt, kuglepen, flydende tusch samt arbejde med tryk og koldnålsradering, hvor tegninger på kobberplader trykkes på vores grafikpresse. Vi vil komme rundt om de klassiske tegneteknikker samt arbejde med nyere teknikker.

Kom og bliv introduceret til hvordan man går fra en 3D figur til en 2D tegning og forskellige teknikker som perspektiv, dybde, komposition, skygger og stoflige eksperimenter. 

Hvornår:
Tirsdage kl.15.30-17.30 første gang d. 17. september 2019.
Tegneskolen løber over 9 gange(med pause i efterårsferien).

Vi afslutter med en fernisering i Louisiana Børnehus
lørdag d. 30. november 2019 kl.11, hvor familie og venner er velkommen.

Pris: Tegneskolen er inklusiv materialer og koster kr. 1300 / klubpris kr. 1100.

Aldersgruppe: 7-12år