Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Fredensborg, afholder aftentur til Langstrup Mose fredag den 10. maj, hvor der skal lyttes til nattergalen og alle de andre fugle, der netop nu synger af fuld hals.

Det sker under kyndig vejledning af Uffe Fester fra Naturfredningsforeningen. Deltagerne mødes kl. 19.00 ved nedkørslen til mosen fra Vejenbrødvej lige vest for motorvejen.

Det kan godt blive lidt køligt når solen går ned, så husk ikke alene kikkerten, men også den varme trøje. Vi slutter omkring kl. 21.30, fortæller Niels Hald fra naturfredningsforeningen i Fredensborg.