Fredensborg Ny Kunstforening (FNYK) afholder lørdag den 20. til og med mandag den 22. april den årlige forårsudstilling i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio, Jernbanegade 4. Medlemmernes malerier, akvareller, collager og fotos kan nydes i biografsalen. Kunsthåndværk kan opleves på balkonen og i kælderen er der sat fokus på kunstens store formater. Åbent alle dage kl. 11 – 16. Fri entré.

31 af Fredensborg Ny Kunstforening’s mere end 100 medlemmer er repræsenteret på udstillingen med 95 værker, der ikke tidligere er vist på Foreningens udstillinger. Publikum kan se frem til et spændende udvalg indenfor malerier, grafik, collager, fotografier, keramik, silke, læder og designertøj.

Kunstnerne bag de udstillede værker: Ane Grete Aagaard, Anette Kold, Annie Brostrøm, Anni Rosenhøj, Anne-Marie Pedersen, Bee Bowen, Birgit Jakobsen, Birthe Løssl, Birthe Monnerup, Bo Linneke, Christian Hansen, Duo Duo Zhuang, Hanne Vesterdal, Inger Magrethe Haugland, Jette Guldberg, Jill Conway-Fell, Jørgen Hedegaard, Karen Skjøtt, Katrin Hammerich Lacart, Kerstin Freisleben, Kirsten Gyde Bucher, Lisbeth Nylén, Marianne Normann, Mette-Marie Ravnkjær, Mette Søborg Mathiasen, Nelly Holm, Peter Sylvest, Pia Ingemann, Stig Guldhammer, Søren Treldal og Tanja Holmstrøm. Se også Foreningens kunstgalleri på: www.FNYK.dk

Kulturelt pusterum lørdag d. 20. april kl. 12.35

En musikalsk eftermiddag med trioen Treklang bestående af: Mads Clausen, kontrabas, Martin Friis Nielsen, guitar og Samuel Kiel, trækbasun som alle kommer fra Helsingør Musikskole. Trioen spiller en blanding af originale kompositioner og nyfortolkninger af kendte jazz-standarder.
Kom og få en musikalsk oplevelse i ”Kældercafeen”, hvor FNYK byder på forfriskninger. Fri entré.

Billedtekst:

Værket ”På vej” i format 80x100 er malet af Marianne Normann, som er med på udstillingen med flere værker.