Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Gik du glip af vores forrygende Jam-session i marts og november sidste år, så får du chancen igen, når Anders Greis jam-band får amatør musikere og solister til at lyde som verdensstjerner. Kom og prøv kræfter med de professionelle musikere fredag den 12. april kl. 19.30

 

I samarbejde med Klaverfabrikken inviterer Nødebo Kro igen til jam-session, hvor professionelle musikere inviterer talenter fra Nødebo og omegn til at spille pop og rock sammen. Arrangementet er for musikere på alle niveauer, og de vil blive skruet sammen, så det også er en oplevelse for publikum.

 

Vi håber, at byens musikere kommer ud af huse, øvelokaler, musikskole, gymnasier mm. og tager del i løjerne. De professionelle musikere er udvalgt, så de kan spille med på hvad som helst. Publikum vil så kunne komme på scenen og spille sammen med bandet, sammen med andre eller solo. Sidder der en trommeslager blandt publikum, byttes plads med jam-bandets trommeslager osv.

 

På det regionale spillested Klaverfabrikken, som sponserer jam-serien, håber man, at mange vil dukke op og spille med: ”Musiklivet vokser og vokser i alle krogene af Hillerød. Der er mange koncerter, og vores fornemmelse er, at antallet af aktive musikere er stigende. En af opgaverne til de regionale spillesteder er at gøre noget for det lokale musikmiljø. Vi håber, at jam-sessions vil skabe nye møder mellem musikere, og at publikum vil komme og opleve det mangfoldige musikliv, byen huser”, siger Jens Jepsen, der er daglig leder af Klaverfabrikken.

 

Billetprisen for alle er 20 kr., som opkræves ved indgangen. Gratis med årskort.