Fredensborg jazzklub, som har eksisteret siden 1996, er lige nu "hjemløs". Siden marts 2009 har jazzkkubben, med stor succes, haft til huse i Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Her har restauranten sørget for en lækker jazzmenu forud for jazzkoncerterne.

Gennem årene har rigtig mange spændende jazzbands gæstet Fredensborg Jazzklub, senest fredag 22. marts 2019, hvor svenske Papa Piders Jazzband var på besøg.

Fredensborghusene skal pr. 1. juli 2019 have en ny restauratør som forpagter af bebyggelsens restaurant. Jazzklubben håber naturligvis, at kunne lave en aftale med den nye restauratør om at fortsætte jazzen i de smukke lokaler i Utzonbebyggelsen.

Foreløbig har vi måttet berostille de aftaler, som var truffet for efterårssæsonen 2019, da vi jo lige nu ikke er sikre på om vi kan fortsætte i Fredensborghusene, eller om vi skal søge efter andre lokaler i Fredensborg. Vi har før haft til huse i bl.a. Den Gamle Biograf i Fredensborg, så vi skal nok finde husly - det satser vi på.

Vi melder ud - her på hjemmesiden - når der er klarhed over Jazzklubbens fremtid.