Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

 

Kan man lave en bas ud af nogle rør og en fluesmækker?

Kan man spille på chips?

Og hvad er en flaskofon?

 

Foreningen Børnejazz Fredensborg skyder nytåret i gang med stomp- og performancegruppen HeartBeat i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio søndag den 28. januar kl. 11.00.

HeartBeat er 4 unge, sprælske musikere sprængfyldt med spilleglæde, der flytter grænserne for hvad der skal til for at lave musik.

De åbner dørene til deres magiske univers og leverer en alsidig koncertoplevelse, der bobler af begejstring, hvor avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af sang, rap, teater og stomp.


Stomp er en fællesbetegnelse for musik på alt andet end gængse instrumenter og der bliver spillet på hvad som helst.

Lige fra kæmpemæssige tønder til små campingkopper, fra plastikdunke til egen krop.

Magien opstår når skrald og ting fra hverdagen får en ny funktion, som når en vandkande pludselig bliver brugt som trompet eller kroppen forvandles til trommesæt.

Med hjertevarme og glimt i øjet stråler Thomas, Søren, Morten og Nils langt ud over scenekanten og tryllebinder publikum, der undervejs inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat.


Koncerten er for alle aldersgrupper!
Børnejazz Fredensborg takker for den store opbakning i det forgangne år og kan med stolthed berette, at de glæder sig til at præsentere endnu mere kvalitetsmusik for Fredensborgs familier i 2018 takket være støtte fra Kulturudvalget.


Bemærk at entréprisen er hævet til 50 kr. for både børn og voksne.

Køb billet via Mobilepay 48758 eller betal kontant/MobilePay i døren.

Mere information på www.facebook.com/boernejazzfredensborg eller på tlf. 27280729.

Der vil være mulighed for at købe juice og müslibarer.

Vel mødt søndag den 28. januar kl. 11 i Kulturhus Fredensborg Gl. Bio, Jernbanegade 4 i Fredensborg.

Næste koncert med Sax Kontra Bas finder sted 22. April 2018.
Koncerten er skabt i samarbejde med LMS og Fredensborg Kommunes Kulturudvalg

 

Lyt til interview med Mette Riis til radioen