Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Kunstforeningen for Humlebæk og Omegn har de næste 14 dage en udstilling med billedkunstner Signe Anne Bjerre på Humlebæk Bibliotek. Udstillingen blev åbnet i lørdags af næstformanden for Kultur og Turismeudvalget, Ebba Anker Nielsen, hvor kunstneren selv var til stede og præsenterede sine værker.

Signe er den store historiefortæller, der ofte har svært ved at fatte sig i korthed. Det samme gør sig gældende i hendes værker, hvor der kan være tusinde ting, der skal fortælles og fortolkes - og gerne fra flere synsvinkler. Motiverne fortolker storbyens liv, den bjergtagende natur og menneskets vej i livet. De nøgne træer og det perfektionistiske strøg går igen i mange af Signes værker. 

At hun er et naturtalent ser man, når hun gentagne gange overrasker os og viser, at hun mestrer mange genrer. Hun har løbende udstillinger på gallerier, kunstforeninger og udsmykninger i offentlige rum. Udstillingen, som er en rigtigt flot udstilling, med flotte malerier og stærke farver, kan ses i bibliotekets åbningstid frem til fredag den 19. April 2013.

Radio Humleborgs John Macko havde forud for udstillingen en snak med Signe Anne Bjerre, den kan du høre her.