Overalt i Fredensborg Kommune ligger mange steder med en helt særlig sjæl og historie.

Det kan fx være det gamle fiskermiljø ved Sletten, landsbymiljøet ved Karlebo eller teglværkerne i Nivå.

Nu har du mulighed for at komme helt tæt på og høre den spændende historie om flere af kommunens historiske kulturmiljøer. Det sker ved en række byvandringer efter sommerferien og i løbet af efteråret.

Sidste år blev 20 steder i kommunen udpeget som kulturmiljøer, og variationen i lokalsamfund og miljøer er stor. Hvert kulturmiljø har sin egen unikke sjæl og sin egen historie. Alle fire bysamfund og landområderne er repræsenteret blandt kulturmiljøerne.

”Fredensborg Kommune er en guldgrube af historier, der ofte har sit udspring i vores gamle kulturmiljøer. Hver eneste af vandreturene vil byde på interessante – og ofte glemte – fortællinger om fx byer, mennesker og personlige livhistorier. Jeg glæder mig til at komme med og håber, at mange borgere vil vælge at gøre det samme”, siger formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen.

Byvandringerne er arrangeret i tæt samarbejde mellem kommunen og lokale frivillige og foreninger. De 12 arrangementer er åbne for alle. I to tilfælde er tilmelding dog nødvendig. En enkelt af turene foregår på cykel, og et enkelt af arrangementerne er et foredrag i Egedal Kirke.

Programmet for byvandringer:

21.8.2015 kl. 16:00 Kulturmiljøet Sletten ved Niels-Jørgen Pedersen, lokalhistoriker.

Mødested: Ved anlægget ved Humlebæk Skole, nedgangen til Sletten

 

22.8.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Karlebo ved Niels Storgaard Simonsen, formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening.

Mødested: Karlebo Skole

 

29.8.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Nivaagaard og teglværkerne ved Jørgen G. Berthelsen, formand for Nivaagaard Teglværks Ringovn.

Mødested: P-pladsen ved Nivaagaards Malerisamling

 

3.9.2015 kl. 19:00 Kulturmiljøet Studiebyen i Humlebæk ved Lars Ole Frederiksen, formand for beboerforeningen og Henning Nielsen, tidligere formand for beboerforeningen.

Mødested: Indkørslen til studiebyen

Bemærk: tilmelding på www.fredensborg.dk/oplevelser nødvendig senest 31.8.2015 (max. deltagerantal 30 personer).

 

11.9.2015 kl. 16:00 Kulturmiljøerne Gl. Humlebæk, Krogerup, Gl. Strandvej og Humlebæk Stationsområde ved Bent Skov Larsen, formand for Lokalhistorisk Forening for Fredensborg-Humlebæk

Mødested: Humlebæk Station, østsiden

 

12.9.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Nivåvænge og Åtoften ved Flemming Jappsen, arkitekt.

Mødested: P-pladsen ved garageanlægget i Nivåvænge

 

19.9.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøerne Brønsholmsdal, Egedal og et udsnit af Kokkedal ved Niels Storgaard Simonsen, formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening.

Mødested: P-pladsen ved Kokkedal Skole

 

19.9.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Grønholt ved Hedda Salomonsen, sognepræst ved Grønholt Kirke.

Mødested: Præstegården i Grønholt, Præstemosevej 40

 

26.9.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Asminderød ved Ernst Tursø, lokalhistoriker.

Mødested: P-pladsen ved Sognegården i Asminderød

 

27.9.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Slotsbyen ved No Widding, formand for Bevaringsforeningen Fredensborg.

Mødested: Foran jernlågen til slottet

 

3.10.2015 kl. 14:00 Kulturmiljøet Nivå Station ved Niels Storgaard Simonsen, formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening.

Mødested: P-pladsen ved Nivå Station

 

24.10.2015 kl. 16:00 Kulturmiljøet Langstrup ved Peter L. Stephensen, arkitekt.

Mødested: Langstrupvej 16

Bemærk: tilmelding på www.fredensborg.dk/oplevelser nødvendig senest 19.10.2015 (max. deltagerantal: 20 personer).

 

26.11.2015 kl. 19:30 Kulturmiljøet Kongevejen ved Niels Storgaard Simonsen, formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening.

Foredrag i Egedal Kirkes foredragssal, Egedalsvej 3

 

8.5.2016 kl. 10:00 Kulturmiljøet Kongevejen ved No Widding, formand for Bevaringsforeningen Fredensborg.

Cykeltur med mødested: Rådhuset