Kære alle - god eftermiddag!

Som formand for det lokale Kultur- og Turismeudvalg vil jeg gerne på kommunens og ikke mindst Nivaagårds Malerisamlings vegne byde jer alle velkommen her i samlingens café.

I Fredensborg kommune har man rig lejlighed til at opleve kvalitetskunst. To af landets absolut bedste kunstmuseer beriger os med deres tilstedeværelse. Nivaagårds Malerisamling er ét af dem. Kendt og respekteret langt udover snævre, lokale grænser. Med kunst fra hele verden - i sandhed det store i det små!

Men når vi står her i dag er det for at hylde en kunstner, der havde sit bosted her i vores egen kommune - i vores egen baghave lidt inde i landet.

Ib Andersen besøgte godt nok mange steder i Verden. Hans akvareller fra de mangeårige rejser i vore gamle tropekolonier har foreviget landets fortid som kolonimagt – ruiner og forfald var et af hans ledemotiver. Men hans faste base var i lilleverdenen Fredensborg, hvor han boede fra 1937 til sin død i 1969. Her fik han inspirationen til de utallige skildringer af den danske sommernattehimmel - med silhuetter af villahavernes træer. Selvvalgt eksil på flugt fra tidens amokløb og destruktion af historisk arkitektur – arkitekt som han var. Han nåede at blive skånet for den lokale udgave af hærværket. Huset lå nær stationen - et stråtækt længehus med fritliggende atelier og indbyggede muser – egern eller rygvendt kvinde - i en tæt bevokset baghave … og så fritgående dværghøns, der trofast fulgte mig et stykke på vej til min barneskole.

Ib Andersen var tegner, grafiker og plakatkunstner - og en af landets ypperligste. Mange af hans tegninger er mesterværker og var kendt og elsket i hans samtid. De blev set af tusindvis af danskere i deres dagligdag - både i form af plakater og ikke mindst hans bladtegninger i Politiken, som han øste ud af i over 30 år, var værdsatte. Det gælder også hans store produktion af plakater. Tivoli-plakaten, som vi har brugt på indbydelsen til denne dag , er fra 43 og stadig gangbar - tidløs med ballongynge mod den mørke nattehimmel. Eller plakaten fra SAS´s mere succesrige forgænger DDL - vindpose og en nu bedaget DC3er… der kuriøst nok stadig af og til kan ses på flugt over Fredensborg.

Men også hans grafik ikke mindst i form af de minutiøs nøjagtige afbildninger på vores pengesedler sidder printet i flere generationer af danskere. Plovmanden, Kronborg, Egeskov mølle og Roskilde domkirke. Egernet fra den gamle 1000-kroneseddel var som nævnt en lokal model fra baghaven. Det var fra tiden før Dankortet og de mere flygtige teknikker tog over!

Når vi ser rundt på nogle af værkerne her i caféen, forstår man, at Ib Andersen var mere end blot kunstner i sin egen samtid - hans kunst fremstår i dag som en naturlig del af den danske kulturarv. De er - i ordets egentlige forstand - blevet folkeeje.

Derfor er det også naturligt, at nogle af disse værker nu har fundet plads her i caféen - lokalt og omgivet af verdenskunst - tilgængelig for flere - igen det store i det små!

Fredensborg kommune har længe besiddet - huset - nogen vil nok sige noget i det skjulte – en kunstskat. Men det rådes der nu begyndende bod på. Den gamle Fredensborg - Humlebæk kommune fik for længe siden foræret en meget stor samling af Ib Andersens tegninger, skitser, plakatforlæg, illustrationer og andet. Det var boet efter den afdøde kunstner, der berigede kommunen med denne gave. Og nu kommer den langt om længe frem i lyset. Jeg håber, det kun er en begyndelse. Værkerne fortjener at blive set, og intet er vel mere naturligt, end at det sker på kunstnerens egn.

Jeg vil gerne takke Nivaagårds Malerisamling og ikke mindst Michael Nellemann for det første tiltag til Ib Andersens genkomst til hans hjemegn. Det er et godt sted at begynde- guldalderen påvirkede stærkt hans tegnekunst.

Også en tak til arkitekt og fotograf Jens Frederiksen, der har stået for udvælgelsen af, hvad vi ser på disse vægge i dag. Ib Andersen - ekspert og bidragyder til bogen om kunstneren og i øvrigt foredragsholder om emnet her på museet på onsdag - hvor alle er meget velkomne.

Endelig en tak til Fredensborg Arkiverne, der nu er i gang med det store arbejde at bearbejde Ib Andersen effekterne - registrere med det ene formål at tilgængeliggøre for de egentlige ejere - borgerne. Det er vi mange, der ser frem til.

Ib Andersens værker er velkendte, men kunstneren bag fortaber sig lidt i glemslens tåger. Og nu taler jeg af egne oplevelser - jeg havde som nævnt et personligt forhold til hans høns! Men han havde nu også selv sin gang i bybilledet, når han altså ikke var på farten ude i den store Verden. “Gang” er måske så meget sagt, hans hvide Jeep var ofte mere synlig en hans person ! Jeepen pirrede fantasien i lilleverdenen – Hans hustru og muse Nanna faldt mere ind i bybilledet på cyklen med den iøjnefaldende kurv. Men rygterne gik, at Jeepen havde været med på D-dagen på Normandiets blodige kyst - sikkert skulle det i hvert fald være, at den havde gjort turen med til tropekolonierne! Nu sås den i hvert fald jævnligt i omegnen - ofte tilsyneladende efterladt på øde landeveje. Men den indeholdt altid en skabende kunstner. Det er hans værker, vi i dag kan stifte bekendtskab med - og der skal nok komme mere!

Rigtig hjertelig velkommen - håber I vil nyde Ib Andersens værker - det fortjener de.

Lad os skåle for den afdøde kunstner.

{jcomments on}