Der blev også solgt mange boliger i 2021 – home i Humlebæk fortæller her, hvad der hitter, og hvad man kan forvente af 2022. Sidste år var et ekstraordinært år for boligejerne i Humlebæk, det slår den lokale indehaver Mark Hemming fra home Humlebæk fast.

Året er talt op, og et hæsblæsende forår i 2021 og et ganske flot salg i det sene efterår helt ind i december tæller godt op:

- home Humlebæk har solgt 76 boliger i 2021 – det er omtrent det samme, dog en anelse mere end i 2020. Det er et fortsat godt salg, når vi ser nogle år tilbage, fortæller Mark Hemming og fortsætter. Vi er i home Humlebæk så glade for at have kunnet hjælpe så mange kunder godt hjem i 2021.

Om 2022 kan matche 2021, er svært at spå om, men Mark Hemming har dog et bud:

-  Vi kommer fortsat til at se mange købere og sælgere, der mødes – men salget kommer til at ligne tiden lige før Corona mere, hvor salget også var ganske fint, forklarer den lokale mægler. Vi ser frem til at hjælpe endnu flere kunder med at finde deres drømmebolig, og har fortsat lovende udsigter for 2022, og ser frem til endnu et forrygende år.

- Købelysten er der fortsat, og salgspriserne er gode, fremhæver home, det største problem er og kan blive, at udvalget til køberne er skrumpet gevaldigt. Udbuddet er ganske enkelt i bund, siger Mark Hemming fra home.