Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Lørdag den 14. september mellem kl. 10 - 15 bliver gågaden i Fredensborg forvandlet til et mekka for madelskere og børnefamilier med mod på sjove aktiviteter og gode oplevelser.

For første gang afholdes Fredensborg Slotsmarked, og allerede nu er interessen og opbakningen stor med over 30 tilmeldte stadeholdere og flere på vej.

Langs gågaden og fra pladser i Fredensborg By sælger gode lokale fødevareproducenter nordsjællandske grøntsager og specialiteter, der normalt kun findes i gårdbutikker.

Staderne bliver fyldt med smagsprøver af fx dansk vin, oste, syltetøj, saft, brændevin, økologisk mad, krydderurter, svampe, frugt og grønt.

Der vil også være hjemmelavet garn, lammeskind, filt, pileflet, keramik, brugskunst og konkurrencer og aktiviteter for børnene – fx kaninhop, rollespil, parkouropvisning og højtlæsning i hestevogn.

Samtidig har butikkerne i Fredensborg gjort en ekstra indsats for at finde gode tilbud til de handlende.

Der vil også være mulighed for at stifte bekendtskab med lokale foreninger og det prisvindende innovations-projekt Skolen i Virkeligheden viser en række spændende og nyskabende initiativer, der i øjeblikket bliver udbredt til skolebørn i Fredensborg Kommune. 

Der er lagt op til en festdag og flere skønne timer i smukke omgivelser omkring Fredensborg bymidte med slottet og slotshaven i baggrunden. 

Markedet er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg By – Handel.

Er du en lille lokal producent og interesseret i at få en af de få tilbageværende stadepladser til dine kvalitetsvarer, kan du kontakte projektmedarbejder Lotte Larzen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 91 32 58 34 og høre mere.

Hør interview om Fredensborg Slotsmarked med Aktivitetskoordinator Tina Deichmann fra Fredensborg By Handel her:

 

{fcomments on}