Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Med åbningen af endnu et byggemarked runder lavpriskæden nu hele 116 butikker i Danmark, og det markeres med et brag af en åbningsfest den 17. marts 2018. Åbningen af butikken i Fredensborg er en vigtig del af jem & fix’ plan om hele tiden at optimere og vækste virksomheden.

En plantesæk til drivhuset, nye belægningssten til indkørslen eller havemøbler til terrassen. Du kan få det hele, når jem & fix slår dørene op til et splinternyt byggemarked fyldt med lutter gode lavprisvarer til ægte først til mølle-pris tirsdag den 17. april på hjørnet af Kongevejen og Præstemosevej. Teamet i jem & fix i er klar til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel og butikken vil være fyldt til randen med nye varer både inde og ude. 

Lave priser og høje vækstmål
jem & fix er kendt som byggemarkedet med de lave priser, og det er et butikskoncept, som danskerne i stor stil bakker op om. Hos jem & fix er man derfor heller ikke bange for at tale om vækst, og salgs- og indkøbsdirektør i jem & fix Claus Petersen udtaler:

- Efter snart 29 år i branchen står der stadig lave priser og fortsat vækst på programmet, og vi har en klar målsætning om at være lokalt forankret med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden.

Lars Voss Kemi

For at give plads til et stort p-areal til det ny Jem & Fix på Kongevejen er en stor fabrikshal blevet revet ned. Det har gjort, at det igen er muligt at se den oprindelige fabriksbygning, som i 1962 blev opført til Lars Foss Kemi, oplyser Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske forening på deres Facebook-side.

Det var et relativt lille fabriksanlæg, som dengang arkitektonisk set var langt over gennemsnittet på grund af den karakterfulde udformning med kraftig reliefvirkning i husblokkene og ved den smukke gruppering i landskabet. Dette er forlængst sat over styr med den noget ufølsomt indsatte port og andre tilbygninger. Det oprindelige fabriksanlæg er tegnet af arkitekterne Bengt Blasberg og Henrik Jais-Nielsen, Helsingborg.

Men nu er det altså Jem & Fix som flytter ind i en nyrenoverede bygning og eftersigende skulle også butikskæden Land & Fritid åbne butik på området.