Charlotte og Anders Fosvald og deres 2 store drenge fra Ålsgårde rykker ind som de nye forpagtere i Vandrerhjemmet for enden af Østrupvej og puster nyt liv i den gamle højskole.

Anders kommer med mere end 25 år erfaring som kok, køkkenchef både fra ind- og udlandet og har derved opnået en kæmpe variation i sit gastronomiske univers, som han glæder sig til at dele ud af.


Charlotte kommer fra Kolding, og er bl.a. udannet teknonom og grafisk formidler med stort tryk på formidler.

Hun har arbejdet i DONG Energy i mere end en 28 år, hvor hun ud over sit grafiske arbejde bl.a. har været formand for kunst- foreningen i mange år.

De har begge fotografiet som deres store hobby og har lige udstillet i Galleri Schurmann på Kronborg


Deres mission er at gøre Fredensborg Danhostel til et sted, byen vil være stolt af og vil bruge i mange sammenhænge.


De vil tænke nyt, skabe andre traditioner, invitere til oplevelser, aktiviteter og hygge. De vil stræbe efter at være de bedste samarbejdspartnere ved planlægning af kurser, teambuilding, familieophold, lejrskole, turistbesøg, fester og andre begivenheder - til en billig penge, så alle kan være med.


De vil satse på nærheden til slottet, slotsparken, søen, det skal være et sted, hvor man ikke bare sover godt – men også har det godt.


Charlotte og Anders inviterer til åbent hus en gang i maj – og vi håber på, at mange fra byen og egnen vil være nysgerrige nok til at kigge forbi.