Fredensborg Kommune nedsætter nu et forebyggelsesråd.

Det skal sammensættes af repræsentanter fra Seniorråd, handicapråd samt kommunale embedsmænd.

Hensigten er forebyggelse for dels at øge de berørte borgeres livskvalitet og for at spare sundhedsudgifter. Det er alt sammen udmærket. Planerne er helt igennem fornuftige.

Effekten af dette råds arbejde vil imidlertid være begrænset, så længe, der ikke også er sundhedsfaglige repræsentanter, der arbejder med dette område i praksis. F. eks. en af kommunens læger, en sygeplejerske, en fysioterapeut el. lign.

Hvis rådets arbejde også forankres i den praktiske hverdag blandt de fagpersoner, der dagligt har kontakt med de berørte borgere, vil rådets faglige indsigt og viden om evidens af indsatser øges.

Umiddelbart synes rådhusbureaukratiet i rådet at være for stort, og forankringen i praksis for lille.

 

Thomas von Jessen

Næstformand, det Konservative Folkeparti i Fredensborg

Solvænget 1

2990 Nivå