Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Med 98 kommuner i Danmark imponerer det ikke just, at Fredensborg fra 2012 til 2013 er rykket fra en 79. plads til en 77. plads.

Der er over 4.000 virksomheds cvr-numre i kommunen, og i samme periode er den kommunale sagsbehandling og betjening af disse virksomheder rykket fra en 94. til 95. plads.

Det er skræmmende. Vi glæder os dog over, at der med budgetforliget nu sættes ekstra ind for at rette op her. Krisen skyldes meget.

Når man går rundt, kan man se lukkede butikker mange steder. Men kommunen skal naturligvis hjælpe hjulene i gang, der hvor den kan.

Det Konservative Folkeparti er og har altid været erhvervslivets parti. Fra de helt store til de allermindste virksomheder, og her er der flest i den sidste gruppe.

Tjener de flere penge, og skaber de flere arbejdspladser, er der også mere at gøre godt med for familierne derhjemme.

Det nye byråd får derfor en opgave for en markant forbedring af erhvervsklimaet i næste byrådsperiode. Kommunen bør selvfølgelig mindst ligge i landets bedste tredjedel.

Det Konservative Folkeparti ønsker derfor en offensiv indsats for et markant forbedret erhvervsklima i næste byrådsperiode.

Af: Thomas von Jessen, byrådsmedlem (K)

{fcomments on}