Der er i Humlebæk en lang tradition for, at byggesager, der vedrører hele Humlebæk, behandles på et borgermøde, hvor borgerne har mulighed for dels at blive orienteret, dels kan komme med deres bud på, hvordan de f.eks. ønsker, at detailhandelsstrukturen skal se ud i fremtiden.

Det er ikke en sag, der kan afgøres ved et såkaldt borgermøde på rådhuset, hvor ganske få Humlebækkere var til stede.

Borgerne ønsker et borgermøde lokalt (f.eks. på biblioteket eller på én af skolerne) og på et tidspunkt, hvor de pendlende borgere har en mulighed for at komme til stede. Derfor er et aftenmøde før en udvalgsbeslutning et must.

Forvaltningen skriver efter borgermødet ”Dansk Supermarked har besluttet, at arbejde videre med projektet som følge af de indkomne bemærkninger i forbindelse med naboorienteringen og det afholdte borgermøde . Det betyder, at sagen ikke bliver behandlet politisk den 4. september 2013, men på et kommende møde.”

Umiddelbart en blød landing, men hvis Netto ikke har forstået budskabet: at vi ikke i Humlebæk ønsker en Netto på posthusgrunden, vil deres arbejde være spildt.

Grethe Troensegaard

Byrådskandidat

Fokus Fredensborg