En epoke med en 100 årig teatertradition på Asminderød kro er netop afsluttet slut med ejerskiftet på kroen.

Det giver anledning til refleksion over fremtidsmulighederne for Fredensborg som teaterby.

Skal vi tiltrække Madam Mangor, egnsteatre og andre kunstnere ser jeg Føtexbygningen som en mulighed.

Et kulturcenter, der vil kunne tiltrække publikum fra nær og fjern og være med til at genskabe Fredensborg som teaterby.

Tiden er inde til, at politikerne ser Fredensborg BY som en levende by med masser af mennesker i og omkring hovedgaden og på vejen ned til slottet.

Der skal investeres for at nå den vision. Det kan lykkes, hvis Handelsforeningen,  Fredensborg By Handel og Håndværkerforening og politikerne vil medvirke.

Fredensborg By kan blive kulturmagneten, der tiltrækker både turister og handlende til byen, og pludselig kan  et dødt center blive byens omdrejningpunkt med teater, små spisesteder og butikker.

Der er gåafstand til stationen med tog og busser, der er masser af parkeringspladser omkring og under centeret, og elevator.

Det her handler om at turde være visionær, se mange år frem og se Fredensborg BY som en attraktiv teaterby, hvor kulturen huskes og hvor handelsgaden er fyldt med aktivitet og mennesker.

Jeg vil godt, vil politikerne, de handlende og alle andre være med .

Kirsten-Louise Vang Byrådskandidat for Socialdemokraterne i Fredensborg.

 

{fcomments on}