På mandagens byrådsmøde blev ændringen af lokalplanen omkring den nedlagte varmecentral, senere Falckstation, det nuværende værested for en gruppe af områdets unge, diskuteret.

Lokalplanen skal laves om, og det er en naturlig sag, at der kommer et borgermøde, hvor områdets beboere og brugere høres.

Men man bliver nok nødt til at indstille sig på, at en placering nær et indkøbscenter for et sådant udfordret værested ikke er optimalt for centeret og dets brugere.

Flere handlende har udtrykt bekymring omkring centeret, der i forvejen er udfordret af det nye indkøbscenter omkring Rådhuset, og der skal nok tænkes om, hvad et sådant værested angår, for selvfølgelig skal de have et sted at være, men måske ikke stations- og centernært, mandag nats skudepisode taget i betragtning.

Der skal handles hurtigt i denne sag under alle omstændigheder, i første omgang må politiet træde til med en synlig indsats i nærområdet, så folk kan færdes og handle i fred, og så må vi politikere hurtigst muligt finde en mere holdbar løsning omkring dette værested.

Bo Hilsted, byrådsmedlem(S)

Bregnevænget 37

3050 Humlebæk