Det er urimeligt, at familieplejere der gør en stor indsats for de mest udsatte børn, ikke har ordentlige ansættelsesforhold. Mest grotesk er det, at når en efteruddannet familieplejer ved ihærdig indsats får løftet et barn med svære diagnoser og nedsat sit vederlag.

Da barnet har fået det bedre, nedsættes vederlaget, også selvom arbejdsindsatsen oftest højnes, for at løfte det enkelte barns udvikling. Der måles kun på barnets udvikling, ikke på familieplejerens arbejdsindsats. Det er ikke værdigt i et velfærdssamfund. Vi argumenterer ikke for særlige bonusordninger, men bare for helt almindelige løn- og ansættelsesvilkår.

De nuværende forhold er besynderlige. For eksempel bliver de optjente feriepenge ikke udbetalt, hvis plejefamilien tager plejebarnet med på ferie. Det forventes i de fleste anbringelser at familieplejerne tager plejebarnet med på ferie. Det gør at der ikke afvikles ferie, som der er opsparet til. Når ferieåret er slut slettes de opsparede ”feriepenge. Det tror jeg selv den mest lønmodtagerfjendske kan se er urimeligt.

Vejen frem er at skabe en ordentligt ansættelsesforhold, hvor familieplejere aflønnes efter ordentlige og rimelige overenskomster. Familieplejere gør hver eneste dag 24/7 en stor indsats for en gruppe af udsatte børn, der har brug for nærhed, omsorg og en tryg familie, der giver barnet et familieliv, hvor de finder sig til rette i livet.

 

Af Folketingskandidat Per Frost Henriksen (A) og familieplejer Dorthe Lisemose