Fredensborg kommunes regnskab for 2018 er netop godkendt af økonomiudvalget og der er en historisk stor kassebeholdning på 289 mio. Kroner og et primært driftsoverskud 150 mio. Kroner. Det går rigtig godt med kommunens økonomi, der er stabil drift.

Desværre har regeringen lagt loft over hvad vi må bruge af penge til service til borgerne, selv om vi har nogle hjørner, hvor vi er lidt trængt og har behov for at bruge lidt flere penge. Regeringen har besluttet, at vi ikke må anvende egne kommunale penge.

Klimaet er også en del af kommunens årsregnskab og det er også en god historie. Kommunens CO2-udledning er nu faldet med 38 pct. Siden 2008 er kommunens CO2-udledning reduceret fra 7.990 ton til 4.916 ton, hvilket svarer til et fald på 38 pct. Det er værd at klappe af.

Det betyder, at kommunen udover at være bevidste omkring klimaet også sparer mange penge på el- og gasregningen. Den samlede besparelse over årene udgør i alt 38 mio. kr.

Alt i alt er det god læsning at gennemse Fredensborg kommunes regnskab for 2018. Godt skuldret af borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) og hele hans stab af dygtige og engagerede medarbejdere, der yder en stor indsats, hver eneste dag

 

Af formand for Social- og seniorudvalget Hans Nissen (S) og formand for Børne- og skoleudvalget Per Frost Henriksen (S), begge medlem af økonomiudvalget