Der har i Frederiksborg Amts Avis været bragt artikler om flere eksempler på, at man i byrådssalen bruger standsningssretten og derigennem kvæler den demokratiske debat ved at foreslå en sag bragt tilbage til udvalget, hvor sagen kommer fra.

Et spørgsmål om ridehaller er et af dem, et andet, hvori jeg er og var part, var spørgsmål om tilskud til udgivelsen af bogen "Fredensborg - kunst og kunstnerliv" af Ole Nørlyng, der skal komme i 2014 på Dronning Margrethes 75 års fødselsdag.

Sagen er kort fortalt den, at de to konservative medlemmer af kultur og turimeudvalget kom i mindretal overfor S, SF og V, der repræsenterer 19 mandater i byrådet. Flertallet ville følge en praksis – administrationens indstilling, i øvrigt – hvorefter der gives 5.000 kr. til den slags udgivelser.

I FAA kunne man efterfølgende læse, at forfatterkredsen var fornærmet over den ringe tildeling og slet ikke agtede at tage imod pengene for derved at forhindre, at Fredensborg Kommune kom til at stå på linje med andre bidragsydere. Det fortjente vi åbenbart ikke.

Så langs så godt, men så mente jeg bare, støttet af Venstre, at sagen kunne komme tilbage til udvalget til en ny behandling, fordi der egentlig forelå en ny situation med deres robuste økonomi in mente.

Det bringer mig så til et endnu mere principielt forhold, nemlig at det ofte sker, at byrådsmedlemmer nærmest pr. refleks kræver en sag i byrådet, når de bliver nedstemt i udvalgene, ofte - tror jeg – for at hente lidt opmærksomhed frem for at diskutere det principielle i en sag.

Jeg havde tidligere på året et forslag om bykunst – udsmykning af elskabe i vores kommune, et projekt der fungerer fremragende i Helsingør og Hillerød. Det blev nedstemt i samme udvalg, men jeg kunne da ikke drømme om at kræve det i byrådet med V, C, SF imod forslaget, altså et klart byrådsflertal imod sagen.

Man skal også tænke på, at det er borgernes penge, administrationens tid og demokratisk skønsomhed, der er på spil, når man bare refleksagtigt kræver sager i byrådet.

Dette bare for at bede politikerne om at udvise en anelse mere omtanke, når man skal vurdere, om der er så meget principielt i sagen, at den kan bære en tur i den større manege med pressebevågenhed.

Bo Hilsted

Bregnevænget 37

3050 Humlebæk{jcomments on}