Det glæder os derfor, at Christian de Jonquières fra de Konservative i fremtiden vil argumentere for mere konkurrenceudsættelse. Det ville glæde os endnu mere, hvis der var handling bag de Konservatives ord.

På Byrådsmødet den 28. januar 2013 blev det besluttet at danne et nyt kommunalt selskab sammen med Helsingør Kommune, der skal drive Vej og Park (§ 60 selskab). Under byrådsdebatten tilkendegav de Konservative klart og utvetydigt, at de ville stemme for selskabsdannelsen. Hvordan kan de Konservative argumentere for mere konkurrenceudsættelse samtidig med, at de på mødet den 28. januar stemte for et nyt kommunalt selskab,

  1. Uden at de insisterede på en analyse af besparelsespotentialet ved konkurrenceudsættelse sammenlignet med det fælles kommunale selskab?
  1. Uden at kende resultatet af en analyse af besparelsespotentialet i det nye kommunale selskab – en analyse som de selv bad om?

To undersøgelser, en fra Dansk Byggeri og en fra Dansk Industri, viser, at der for Fredensborg Kommune er et besparelsespotentiale på mellem 3 og 4 millioner kroner ved at udlicitere flere af Vej og Parks opgaver.

Det undrer os, at de Konservative kan overse disse undersøgelser, hvis de virkelig ønsker konkurrenceudsættelse.

Med Liberal Alliance i Byrådet kan borgerne være sikre på, at der vil blive sat handling bag ordene. Der vil ikke med Liberal Alliance blive vedtaget lignende forslag, uden at fordele og ulemper er undersøgt grundigt – og vel at mærke inden forslaget vedtages.

{jcomments on}