Hjertestartere redder liv
Jeg synes, det er på høje tid, at man fik gjort noget ved situationen omkring hjertestartere i kommunen. Ikke alle sportshaller i kommunen lader til at have dette udstyr, der burde være et must, hvor mange mennesker færdes. Hjertestartere er forholdsvist billige, ca. 15.000 kr., de redder liv og sparer megen ressourcekrævende genoptræning, og de kunne eventuelt indgå i skolernes førstehjælpsundervisning, det det er tilfældet på NGG (fredagens udgave af FAA). Socialdemokraterne vil foreslå, at vi får opgjort, hvor mange hjertestartere, der findes i kommunen – der er kun to registreret på hjertestarter.dk – og får dem registreret. Det koster ingen penge. Desuden vil vi anbefale, at man anskaffer hjertestartere på skoler, i større indkøbscentre samt dagcentre. For en overkommelig investering får man tryghed, livskvalitet og besparelser på sundhedsområdet i bytte. Og det er da ikke så dårligt! Med venlig hilsen Bo Hilsted Byrådsmedlem for S
BH
|